Icon 1-3 dages levering
Icon 14 dages returret
Rating Icon/Stars 4.6 baseret på Trustpilot
Icon Fri fragt ved 799 kr.
Icon Køb trygt og sikkert
Icon 1-3 dages levering
Icon 14 dages returret
Rating Icon/Stars 4.6 baseret på Trustpilot
Icon Fri fragt ved 799 kr.
Icon Køb trygt og sikkert

Ofte stillede spørgsmål

Få svar på de mest almindelige spørgsmål herunder.

1. Generelle spørgsmål:

1. Hvordan kontakter jeg SeniorHome.dk's kundeservice?

Du kan altid kontakte vores kundeservice, hvis du har spørgsmål til produkter, ordrer eller andet. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

📞 Telefon: 93 94 65 63
📧 E-mail: info@seniorhome.dk

Vi besvarer henvendelser så hurtigt som muligt i hverdage. Du kan også bruge kontaktformularen her: Kontakt os

2. Har SeniorHome.dk en fysisk butik eller showroom?

Nej, vi har desværre ikke en fysisk butik eller showroom. SeniorHome.dk er en 100% online webshop, hvilket giver os mulighed for at tilbyde dig lave priser og hurtig levering direkte til din adresse eller nærmeste pakkeshop.

 

3. Hvordan tilmelder jeg mig nyhedsbrevet?

Vi tilbyder i øjeblikket ikke et nyhedsbrev. Hvis du ønsker at holde dig opdateret om nye produkter, tilbud eller andre nyheder fra SeniorHome.dk, anbefaler vi, at du jævnligt besøger vores hjemmeside.

Har du spørgsmål, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os direkte på info@seniorhome.dk.

2. Produkter og sortiment:

1. Hvilke typer hjælpemidler tilbyder SeniorHome.dk?

Hos SeniorHome.dk finder du et nøje udvalgt sortiment af hjælpemidler, der er udviklet med fokus på funktionalitet, komfort og værdighed i hverdagen. Vi tilbyder bl.a.:

  • Ganghjælpemidler som stokke og rollatorer

  • Toilet- og badehjælpemidler

  • Mobilitetshjælpemidler som kørestole og støttegreb

  • Inkontinensprodukter i høj kvalitet

  • Dagligdags hjælpemidler til spisning, påklædning og personlig pleje

2. Er alle produkter CE-mærkede?

Langt størstedelen af vores hjælpemidler er CE-mærkede og dermed godkendt i henhold til gældende EU-lovgivning. Det betyder, at produkterne er testet og lever op til kravene for sikkerhed, sundhed og miljø.

Hvis du er i tvivl, om et specifikt produkt er CE-mærket, er du altid velkommen til at kontakte os for nærmere information.

3. Hvordan vælger jeg den rette størrelse eller variant af et produkt?

Vi bestræber os på at gøre det nemt for dig at vælge den rigtige størrelse eller variant. På hvert produktside finder du en detaljeret beskrivelse med mål, vægtgrænser og anbefalinger.

Er du i tvivl, anbefaler vi, at du:

  • Kontakter os for personlig vejledning – vi hjælper dig gerne med at finde den helt rigtige løsning

  • Overvejer din højde, vægt og eventuelle fysiske udfordringer ift. brugen af hjælpemidlet

Vores mål er at sikre, at du får et produkt, der passer til dine behov og giver dig størst mulig tryghed og komfort i hverdagen.

3. Bestilling og betaling:

1. Hvordan afgiver jeg en ordre på SeniorHome.dk?

Du bestiller nemt og sikkert direkte via vores webshop på www.seniorhome.dk. Når du har fundet de ønskede produkter, lægger du dem i kurven og går til kassen, hvor du indtaster dine oplysninger og vælger betalingsmetode.

Når ordren er gennemført, modtager du straks en ordrebekræftelse på e-mail. Din ordre er først bindende, når du har modtaget denne bekræftelse.

Har du brug for hjælp til at bestille, er du altid velkommen til at kontakte os.

2. Hvilke betalingsmetoder accepteres?

Vi benytter Stripe som betalingsløsning og accepterer følgende betalingsmetoder:

  • Visa

  • Mastercard

  • MobilePay

  • Apple Pay

  • Google Pay

Dine oplysninger behandles naturligvis sikkert og krypteres med SSL-teknologi. Vi opkræver ikke kortgebyrer.

3. Kan jeg ændre eller annullere min ordre efter bestilling?

Hvis du ønsker at ændre eller annullere din ordre, bedes du kontakte os hurtigst muligt på info@seniorhome.dk eller 93 94 65 63.

Vi afsender ordrer hurtigt, så vi kan desværre ikke garantere, at ændringer kan nå at blive gennemført – men vi gør selvfølgelig vores bedste for at hjælpe.

Hvis ordren allerede er afsendt, har du stadig mulighed for at benytte din fortrydelsesret og returnere varen.

4. Hvornår trækkes pengene fra min konto?

Beløbet bliver først trukket fra din konto, når vi afsender varen. Indtil da vil beløbet blot være reserveret på din betalingskonto.

I tilfælde af dellevering (f.eks. hvis varerne sendes fra forskellige lagre), kan du opleve at blive trukket i to omgange – én for hver afsendelse.

4. Levering:

1. Hvad er leveringstiden for min ordre?

Vi afsender pakker alle hverdage med GLS, og den typiske leveringstid er 1–3 hverdage. Du modtager et track & trace-nummer pr. mail, så snart din ordre er afsendt, så du kan følge din pakke.

I enkelte tilfælde – som fx ved højtider, restordre eller forsinkelser fra leverandører – kan leveringstiden være lidt længere.

2. Hvad koster fragt, og tilbyder I gratis levering?

Fragtprisen afhænger af leveringsmetoden og pakkens vægt/størrelse. Du kan vælge mellem:

  • GLS Pakkeshop

  • GLS Erhvervslevering

  • GLS Privatlevering

Den præcise fragtpris vises altid i kurven, inden du gennemfører dit køb.

Vi tilbyder gratis fragt ved køb over 799 kr. (medmindre andet er angivet). Køber du for mindre, vises fragtprisen tydeligt under bestillingen.

3. Kan jeg få leveret til en anden adresse end min egen?

Ja, du kan sagtens få leveret til en anden adresse – fx hvis du bestiller til en pårørende, plejehjem eller arbejdsplads.

Når du går til betaling, skal du blot vælge "Anden leveringsadresse" og indtaste den ønskede adresse der.

4. Leverer I til udlandet?

Vi leverer i øjeblikket kun til adresser i Danmark.

Har du brug for levering uden for Danmark, er du velkommen til at kontakte os – så ser vi, om vi kan finde en løsning i dit specifikke tilfælde.

5. Returnering og fortrydelsesret:

1. Hvordan returnerer jeg en vare, hvis jeg fortryder mit køb?

Du har to muligheder for at returnere en vare:

  1. Via vores returportal hvor du kan købe en returlabel til 99 kr. Beløbet fratrækkes ved tilbagebetaling.

  2. På egen hånd, hvor du selv står for fragt og sender varen til:
    SeniorHome ApS
    Borgmestervangen 31, 19.3
    2200 København N

Vi modtager kun returpakker sendt direkte til adressen – ikke til pakkeshops.

Ønsker du at benytte fortrydelsesretten, skal du sende os en e-mail på info@seniorhome.dk og tydeligt informere om dit ønske om returnering, indenfor fristen.

2. Hvor lang tid har jeg til at returnere en vare?

Du har 14 dages fortrydelsesret, som regnes fra den dag, du modtager varen. Har du bestilt flere varer samlet og modtager dem i separate leverancer, starter fristen først, når du har modtaget den sidste vare.

Efter du har meddelt os, at du ønsker at returnere, har du yderligere 14 dage til at sende varen tilbage.

3. Hvordan får jeg mine penge tilbage efter en returnering?

Når vi har modtaget og godkendt din returnering, tilbagebetaler vi beløbet via samme betalingsmetode, som du brugte ved købet.

Vi refunderer normalt inden for 14 dage efter, vi har modtaget din besked om fortrydelse – dog forbeholder vi os retten til at vente, til vi har fået varen retur, eller du har dokumenteret, at den er sendt.

Bemærk:

  • Har du anvendt gavekort, refunderes beløbet som et nyt gavekort.

  • Hvis varen er håndteret mere end nødvendigt, kan det medføre et fradrag i det refunderede beløb.

  • Returneres kun dele af en ordre, refunderes fragtomkostninger normalt ikke.

6. Reklamation og garanti:

1. Hvad gør jeg, hvis jeg modtager en defekt eller forkert vare?

Hvis du har modtaget en defekt, beskadiget eller forkert vare, beder vi dig kontakte os hurtigst muligt på info@seniorhome.dk.

For hurtig og effektiv behandling af din sag, må du meget gerne:

  • Vedhæfte billeder af fejlen eller skaden

  • Oplyse dit ordrenummer

  • Skrive en kort beskrivelse af problemet

Når vi har modtaget din henvendelse, vurderer vi sagen og tilbyder typisk én af følgende løsninger: reparation, ombytning, prisafslag eller fuld refundering – afhængigt af situationen.

Vi dækker rimelige returfragtomkostninger ved gyldige reklamationer.

2. Hvor lang reklamationsret har jeg på produkter købt hos SeniorHome.dk?

Du har 2 års reklamationsret på alle varer, som forbruger, jf. den danske købelov.

Reklamationsretten dækker fejl og mangler, som var til stede ved levering. Vi anbefaler derfor, at du kontrollerer dine varer straks efter modtagelse.

Reklamationsretten dækker ikke:

  • Skader opstået ved forkert brug eller uforsvarlig håndtering

  • Almindelig slitage

  • Hvis produktet er ændret eller repareret uden aftale

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper dig gerne videre.

7. Sikkerhed og persondata:

1. Hvordan håndterer SeniorHome.dk mine personlige oplysninger?

Når du handler hos os, registrerer vi kun de oplysninger, der er nødvendige for at kunne gennemføre din ordre og sikre korrekt levering – såsom navn, adresse, telefonnummer og e-mail.

Dine oplysninger behandles i overensstemmelse med persondataforordningen (GDPR) og opbevares sikkert i op til 5 år jf. bogføringsloven. Vi videregiver kun dine oplysninger til samarbejdspartnere som fx GLS og vores lager, der er nødvendige for at gennemføre leveringen.

Vi registrerer aldrig følsomme oplysninger, og vi sælger aldrig dine data videre.

Du kan altid kontakte os på info@seniorhome.dk, hvis du ønsker indsigt i, hvilke oplysninger vi har registreret om dig – eller ønsker dem slettet.

2. Er mine betalingsoplysninger sikre, når jeg handler på SeniorHome.dk?

Ja – dine betalingsoplysninger behandles sikkert gennem Stripe, som er en anerkendt og certificeret betalingsløsning. Al kommunikation foregår krypteret via SSL-teknologi, hvilket forhindrer uvedkommende i at få adgang til dine oplysninger.

Vi opbevarer aldrig dine betalingsoplysninger hos os, og vi trækker først pengene, når din ordre er afsendt.

Du kan derfor handle trygt og sikkert hos SeniorHome.dk.

8. Erhvervskunder og offentlige institutioner:

1. Tilbyder SeniorHome.dk salg til erhvervskunder og offentlige institutioner?

Ja – vi handler gerne med både private, erhvervskunder og offentlige institutioner som plejehjem, bosteder og kommuner.

Er du indkøber, institution eller virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte os direkte på info@seniorhome.dk. Vi kan hjælpe med skræddersyede tilbud, fakturering og leveringsløsninger til jeres behov.

2. Kan offentlige institutioner betale via EAN-nummer?

Nej, vi tilbyder på nuværende tidspunkt ikke betaling via EAN-nummer.

Det er en funktion vi arbejder på at få implementeret i nærmeste fremtid.